Hvad er Capoeira?

Hvad er Capoeira

Capoeira Angola er en dyst mellem kammerater, et spændende spil i midten af ”roda’en”: en ring af musikere og sangere. Det er på én gang kamp, dans, leg, musik og filosofi. Engang forbundet med slaveri, lovløshed og vold, er Capoeira Angola nu accepteret verden over, og praktiseres i klubber og foreninger, og i mange forgreninger.

Hver mester har sin stil, men enes for det meste om, at capoeira spilles med kun hænder, fødder og hovedet på gulvet. Listige manøvrer der kan “slå knuder” på modstanderen og bringe denne i en underlegen position, høster almindeligt bifald, men det er svært at kåre en vinder i Capoeira Angola. Måske fordi der ikke er nogen “rigtig” måde at gøre det på. Det er ligeligt vigtigt at kunne danse som at kæmpe, og forståelse for musikken og historien er ligeså vigtig hvis man vil gøre sig som capoeira. Det er evnen til samspil mellem disse discipliner og de mennesker der er til stede der viser mesterskab.

Capoeira Angola er, som navnet antyder, stærkt forbundet til Afrika, og dermed med slavehandelen der florerede i over 300 år. I en smeltedigel af hovedsageligt afrikansk, portugisisk og indiansk kultur fødtes capoeira hånd i hånd med en kamp for frihed. Musikkens og rytmens stærke forbindelse til kampkunst var velkendt i Afrika, men blev under plantagernes hårde åg brugt som et skjul for den forbudte træning.

Omkring slaveriets ophør i slutningen af det 19. årh., optrådte capoeira på gaden, torvet og havnekajen indtil det blev ulovliggjort at praktisere. Straffen var officielt fængsling, men i folkemunde fortælles der om hårde kampe mellem capoeiras og politi – ofte med døden til følge. I denne epoke levede den legendarisk Besouro de Santo Amaro, som efter sigende kunne forvandle sig til en bille og flyve bort. Besouros magiske evner hører til et Brasilien der knapt var født som selvstændig stat, og hærget af fattigdom og lovløshed. Forbudet mod capoeira blev endeligt ophævet i 1930’erne.

Mere historisk jordnære capoeiras, hvis ry blev født ud af forbudets ild, var bl.a. Mestre Bimba, Pastinha, Traira, Valdemar de Paixão, Canjiquinha, Cobrinha Verde og mange andre, nogle hvis navne kun huskes af de ældre mestre.

Når vi siger Capoeira Angola fremfor bare capoeira, er det for at huske den kamp der ligger bag. Det er for at huske, at vi er del af en historie, og at det vi i dag kan nyde når vi er til en roda, skyldes relativt få menneskers modige indsats for at beskytte noget der var vigtigere end dem selv. Noget de kunne enes om skulle bestå: frihed.